Servicevilkår

 

Bestilling

No17Therapy.com er til for dig, som søger produkter som gør dig godt tilpas. Derfor bestræber vi os også på at gøre din oplevelse i vores webshop så rar og overskuelig, som muligt.

For at handle på No17Therapy.com skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis det er tilfældet skal du blot vælge de varer, du vil købe, og lægge dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingsprocessen rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne ved at klikke på “indkøbskurven” i menuen.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”indkøbskurven” i menuen, som bringer dig til oversigten over dine køb. Her kan du vælge at shoppe videre eller gå til “checkout”, hvor du indtaster adresse,leveringsform og betalingsoplysninger. Husk at hvis du klikker “checkout” accepterer du vores handelsbetingelser - de er ligesom alle andre handelsbetingelser helt normale og indeholder ikke nogen særlige spidsfindigheder, men læs endelig videre nedenfor :)


Priser & Betaling

Alle priser på No17Therapy.com er inkl. moms og i DKK.

Når du indtaster dine betalingsoplysninger krypteres alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.

 

Fragt & Levering

Vi tilbyder to leveringsformer:

1) Pakkepost levering med Postnord til postbutik

Din bestilling leveres til nærmeste Postnord Butik eller Potnord pakkebox, hvor du efterfølgende kan afhente den. Vi bestræber os på at pakke varen samme dag, så du kan modtage din bestilling indenfor 3-5 hverdage. Undertiden kan Postnord dog være længere om deres leverancer.
Du får besked på SMS fra Postnord, om hvornår og hvor du kan hente din pakke.

Hvis du ikke henter din bestilling i den angivne pakkeshop inden afhentningsfristens udløb, modtager vi pakken retur. No17Therapy.com påtager sig ikke ansvaret for returnerede pakker.

Postnord fakturerer 49 kr inkl. moms i gebyr for en returforsendelse, så hvis du vil have os til at sende pakken igen, må vi bede dig betale dette gebyr samt 30 kr inkl. moms for en ny forsendelse.

Hvis du ikke ønsker at vi sender pakken igen refunderer vi dit betalte beløb fratrukket Postnord returgebyr på 49 kr inkl. moms. Samme vilkår gælder, hvis du har indtastet forkert e-mail, telefonnummer og leveringsadresse på din bestilling.

2) Afhentning i vores butik No17 limited i Tisvildeleje

Bor du i nærheden, er du efter forudgående aftale velkommen til at afhente din bestilling hos os i vores butik No17 limited ,som ligger i hovedgaden 59, 3220 Tisvildeleje.
Skriv gerne dette i en mail eller en note ved “checkout”, så kan vi aftale afhentning. Vores butik har normalt åbent i weekenderne lørdag & søndag 11.00 - 16.00


Returnering

Du bedes sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering, og derfor anbefaler vi at du anvender Postnords pakkepost, da du altid kan spore varen med tracking nummer, og holde Postnord ansvarlig, hvis varen skulle gå i stykker eller bortkomne.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis, det beløb du har indbetalt til os, tilbage - dog trækkes fragtomkostning fra beløbet. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betaling modtaget fra dig senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

No17 I/S
Hovedgaden 59
3220 Tisvildeleje

 

Reklamation

Når du handler på No17Therapy.com har du selvfølgelig reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet eller pengene tilbage afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen.

Skriv gerne en mail til os på mail@no17therapy.com før afsendelse og beskriv varens defekt så detaljeret som muligt.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Varen sendes til:
No17 I/S
Hovedgaden 59
3220 Tisvildeleje

 

Dine oplysninger

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:


Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af disse oplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos os og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores No17Therapy.com, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

No17 I/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Dvs. ejer og dataansvarlige på No17Therapy.com Bo Bernichow & Ejer Camilla Akduvar.

Vi opbevarer ikke ovenstående kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til No17Therapy.com videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos No17 I/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til No17 I/S via e-mail på mail@no17therapy.com